Film, bøger & TV

Som en hjælpende hånd til at inkludere og aktivere det danske sprog i hverdagen, kan du benytte dig af danske film, dansk TV og bøger på dansk:

 

Danske film og tegnefilm

Danske film og tegnefilm med dansk tale er en sjov og effektiv måde at inkludere mere dansk i dit barns hverdag.

Du kan fx streame danske film og tegnefilm via betalingsportaler såsom Netflix og AppleTV.

Alternativt kan du købe danske DVD’er over internettet eller måske få familien i Danmark til at sende dig nogle DVD’er med posten.

 

Dansk TV på dr.dk

Danmarks Radio har på dr.dk/tv/programmer en lang række danske tv-serier, underholdningsprogrammer og dokumentarer, der kan streames fra hele verden.

Klik på fanen ”Alle lande” og se hvilke programmer, der er streaming-tilgængelige uden for Danmark.

Klik også ind på DR Ramasjang og DR Ultra og få adgang til en lang række programmer henvendt særligt til børn.

 

Bøger & tegneserier

Det er en god idé også at omgive dit barn med en masse skriftligt materiale på dansk. Sørg for at have danske bøger på boghylden, læse danske eventyr og andre historier på dansk for dit barn.

Du kan fx også abonnere på en dansk tegneserie eller være medlem af en dansk bogklub og få nyt materiale tilsendt med fast interval.

 

Læs også: